Det voksne publikum udgør en stor del af de rejsende, når Gislev Rejser sender sine gæster afsted med luksusbusser og anerkendte flyselskaber. Derfor er rejseselskabet også at finde blandt udstillerne på AlderBedst-messen i MESSE C, Fredericia til premieren i november, hvor målgruppen er den store og voksende skare af 60+. 

Turen kan blandt andet gå til Napoli med Gislev Rejser, der dog også har mange andre spændende rejsemål på programmet til det modne publikum, når livsstilsmessen AlderBedst finder sted i MESSE C d. 15.-17. til november 2024. 

Rejsefællesskabet og passionen for verdenen har været drivkraften i Gislev Rejsers søgen mod nye rejsemål og rejseformer i mere end 75 år.

Uanset om rejsen er med fly, bus eller skib, så er fællesskab og delte oplevelser i fokus.
Et fokus der deles med den store generation af 60 +´ere, der er målgruppen for MESSE C´s nye senior livsstilsmesse, der finder sted for første gang 15.-17. november 2024.

- Det voksne publikum udgør en stor del af vores kunder, uanset om det er busture til nabolandene eller de store oversøiske rejser fjernt fra Danmark siger direktør Niels Ravn Eriksen, Gislev Rejser.

- Vi tager hånd om alt det praktiske inden rejsen, ligesom der altid er erfarne rejseledere med på hele turen. Desuden værdsætter vores kunder, at rejsefællerne også er modne mennesker.

Derfor har vi også et samarbejde med Ældre Sagen med tilbud til deres medlemmer, der i antal snart tæller en million.

Vi tilbyder også solo-rejser – ikke at forveksle med ”singlerejser”, for man behøver ikke at være single for at tage med. Det handler blot om, at du er afsted alene og samtidig har mulighed for at nyde det gode samvær og få spændende oplevelser i selskab med ligesindede rejsefæller slutter Niels Ravn Eriksen, der glæder sig til at møde både nye og gamle kunder på messen i Fredericia.

Rejseforedrag fra scenen
- Der vil være flere rejseselskaber repræsenteret, når vi slår dørene op til den første AlderBedst, der også byder på en række spændende rejseforedrag fra scenen, siger messechef Lars Søndergaard fra MESSE C i Fredericia.

AlderBedst har premiere den 15.-17. november 2024 - se mere på www.alderbedstmessen.dk.

YDERLIGERE OPLYSNINGER:
Messechef Lars Søndergaard, MESSE C, tlf: 75922566, mail: ls@messec.dk