Hør om mulighederne for køb og salg på auktion og få vurderet dine ejendele af eksperter med stor viden om kunst, design og markedstendenser i MESSE C i Fredericia på seniorlivsstilsmessen AlderBedst i november.


Livet består af mange faser, som kan have betydning for måden at bo på og mængden af ejendele. Måske står du som senior, og vil skille dig af med noget? Markedsværdien for ting ændrer sig i takt med tidens tendenser, men hvordan vurderer du, om andre vil sætte lige så stor pris på din yndlingslampe, din designerstol eller dit arvestykke som dig selv? Her kan Auktionshuset.com hjælpe dig med en vurdering på AlderBedst-messen i Fredericia.

I mere end 30 år har Auktionshuset.com holdt auktioner over et omfangsrigt udvalg af moderne og ældre kunst, møbler, antikviteter, smykker og ure. På de ugentlige Netauktioner kommer flere tusinde objekter under hammeren, og fire gange årligt holdes traditionelle, fysiske auktioner, Klassisk Auktion, med selekteret kunst og design. Udgangspunktet er, at alle skal kunne handle hos Auktionshuset.com, og derfor ses et stort spænd i priskategorierne.


Rådgivning af vurderingseksperter

Auktionernes bredde stiller store krav til viden om kunst, design og markedstendenser, og netop det er Auktionshusets erfarne sagkyndiges stærkeste kompetencer.

De oplever, at det bærende ved auktioner er: Efterspørgsel, kvalitet, den gode historie, og en forståelse af at være en del af et bæredygtigt, cirkulært system, hvor genstande forbinder private såvel som professionelle i at være passionerede samlere, købere og sælgere.

I forbindelse med AlderBedst-messen vil eksperter fra Auktionshuset.com stå til rådighed med gratis vurderinger den 15.-17. november 2024. Medbring dine ejendele - eller fotos, hvis dine ting er for store til at tage med, ?og få en uforpligtende snak ?om at sælge eller købe på auktion.

 

Auktionshuset.com

Auktionshuset.com er et landsdækkende auktionshus med syv strategisk placerede auktionshuse i Hørsholm, Brøndby, Roskilde, Odense, Vejle, Aarhus og Aalborg. Her kan du gå på opdagelse i showrooms blandt de mange udstillede design- og kunstgenstande, få vurderinger af eksperter og indlevere til auktion.
På www.auktionshuset.com kan du byde på de mange daglige auktioner eller få en online vurdering af dine ejendele.

Den første udgave af AlderBedst-messen finder sted den 15.-17. november 2024 - se mere på www.alderbedstmessen.dk

 

YDERLIGERE OPLYSNINGER:
Messechef Lars Søndergaard, MESSE C, tlf: 75922566, mail: ls@messec.dk